Giv til Sind

SIND i AABENRAA - vil gerne modtage glade klovnemalerier
- Vil du male et til dem? Tilmeld dig gratis undervisning her
 
Montagen, Aabenraa er et beskæftigelsestilbud til psykisk sårbare borger – primært fra Aabenraa Kommune – Vi tilbyder meningsfyldt beskæftigelse til borger der er tilkendt pension som følge af deres psykisk sårbarhed og til borger der i afklaringsforløb i forhold til udredning af resterhvervsevne.

Montagen, Aabenraa er et anderledes beskæftigelsesværksted i det vi lægger stor vægt på at være en arbejdsplads og ikke et beskyttet værksted. Vi servicere private og offentlige kunder, fælles for alle arbejdsopgaver er, at det skal være meningsfyldt arbejde som er med til at give brugerne en positiv oplevelse og styrke deres selvværd.

Montagen, Aabenraa har 10 ansatte og pt. 58 brugere der dagligt har deres gang i værkstedet. Vi bruger meget energi på at få vores virksomhed til at være et sted hvor der er en god atmosfære, et sted hvor det er rart at være både for bruger, personale og gæster.

Et klovnebillede vil helt sikkert vække smil og glæde her i vores hus og vil få en fremtrædende plads – et smil kan betyder forskellen på en god og en mindre god dag for vores brugere.

Jeg håber vi kan komme i betragtning og ser frem til at høre fra Jer.

Venlig Hilsen
Michael Johnson, Institutionsleder
Montagen, Aabenraa, Birkelund 4 Bygn. E, 6200 Aabenraa
73 76 78 11 mkjo@aabenraa.dk
 
Lene Nielsen donerer klovnemaleri malet på kursus hos Kreativ Akrylmaling med Christina Christiansen

Lene Nielsen donerer denne super glade klovn til Montagen i Aabenraa - den kommer helt sikkert til at bringe liv og glade dage.

 
TAK for dit bidrag Lene!
Christina Christiansen